/ Forbruger / Kbh. Nordvest kan få en renæssance

Kbh. Nordvest kan få en renæssance Det københavnske boligkvarter Nordvest (NV) er byens billigste adresse

Simon på april 27, 2015 - 11:19 am i Forbruger
Rate this post

Som boligkøber skal man se sig for, når der købes lejlighed i København. Markedet har oplevet en opblomstring i årets første måneder, og de højeste m2-priser står Frederiksberg, Hvidovre og København for.

Ejendomsmæglerne oplever igen kronede dage, og liggetiderne er nu lave trods prisernes høje niveau. København Nordvest (2400 NV) er dog en form for undtagelse. Hovedstadens laveste m2-pris finder vi nemlig i byens nordvestlige hjørne, hvor boligrenoveringer og trendy cafeer ellers så småt er begyndt at pible frem.

Det har lokket flere børnefamilier og unge til det “forsømte hjørne” af storbyen, der er blevet et hotspot for forældrekøb, når den årlige studiestart er i sigte efter sommerferien.

Ifølge en ejendomsmægler i Nordvest har de fleste danskere ikke længere et dårligt indtryk af bydelen, der nok mest var kendt for ord som rockeropgør og indvandrerghetto tidligere. Området blev oprindeligt opkøbt af Københavns Kommune med Rødovre og Brønshøj som sælgere med henblik på at skabe en “socialdemokratisk drøm” af en bydel, hvor der ikke var langt mellem serviceinstitutioner, forretninger og boliger, der var til at betale for alle.

Ejendomsmæglerens drøm: Fra industri til trendy bydel

Med årene blev psykiatrien dog dominerende med mange patienter boende i området, og der blev opført en del fabrikker og industrielle, mindre kvarterer iblandt boligblokkene og fagforeningernes bygninger til medlemmer.

Drømmen var måske ikke så indfriet endda for byens socialdemokrater, men kvarteret kan stå foran noget af en opblomstring, nu hvor der kommer nye borgere til, og renoveringer samt nyere boliger påbegyndes i de gamle industri-kvarterer.

I fht. det kulturelle har bydelen også en del at byde på, da man bl.a. har den gamle togstation, hvor der er kulturelle arrangementer og stand up samt Ungdomshuset og biblioteket. Der er også kommet flere trendy cafeer og sushisteder til befolkningen, som en ejendomsmægler vil kunne slå på, når der er fremvisning i området.

Her på E-Pressen kan et besøg i den farverige bydel Nordvest i hvert fald anbefales.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *