/ For mænd / Hvordan forkæler jeg min mand på bøf og blowjob dag?

Hvordan forkæler jeg min mand på bøf og blowjob dag?

John Andersen på marts 14, 2018 - 11:28 am i For mænd
Rate this post

For præcis en måned siden var det Valentinsdag. Det var dagen, hvor kvinder jorden rundt blev forkælet med blomster, chokolade eller noget helt tredje. Mændene gjorde noget ud af at sætte os i rampelyset, og nu er det tid til at gøre gengæld. For her en måned efter Valentinsdag er vi nået til dagen, hvor vores mænd skal forkæles. Som navnet på mærkedagen antyder, forventer de fleste en kæmpe rød bøf serveret til aftensmad og et passioneret blowjob til dessert. Det kan i sig selv synes som forkælelse, men i virkeligheden er mange hverdage jo netop sådan. I hvert fald herhjemme. Derfor kan du gøre noget ekstra ud af det. Husk nu – næste år får du jo gengæld på den kære Valentinsdag.

Hvordan gør jeg dagen speciel?

En dag som i dag oser af sex. Stads dig op og overrask din mand, når han kommer hjem fra arbejde. Måske han elsker dig i høje hæle, i en kropsnær kjole, i rødt undertøj eller en kombination af dem alle. Du ved, hvordan du gør din mand blød i knæene. Alle kort gælder, når du i dag skal værne om din mand. Måske du står i køkkenet og kokkererer i undertøj, når han træder ind ad døren. Måske du står i døren og byder ham velkommen. Selvfølgelig kun for at smække døren bag ham og flå tøjet af ham. Mulighederne er mange og drømmene ligeså. I dag har du muligheden for at tage styrring, hvor manden ofte gør.

Hvis der skal lidt ekstra til

Dagen står i kærlighedens tegn. Selvom navnet af dagen ikke umiddelbart lyder så romantisk, er det jo en dag, hvor vi hylder kærligheden. Vi tager hjem og gør noget ekstra ud af at stege bøffen, præcis som vores kæreste ønsker den. Vi gør os ekstra umage med blowjobbet, fordi det tit er en ting, vi hurtigt får overstået. Det er en dag, hvor vi hylder vores mænd og påskønner, hvor meget de forkæler os årets andre 364 dage. Hvis kærlighed i form af bøf og blowjob ikke synes tilstrækkeligt, er der mange andre måder at vise den på. Jeg har for eksempel købt en gave til min mand, som jeg vil overraske ham med senere. Gaven kan komme i mange forskellige størrelser, styles og farver og skal gerne indikere, at du har tænkt på ham, da du har købt den. Du kan gå efter klassikerne, som du ved han elsker. Du kan også gå mere utraditionelt til værks og prøve noget helt nyt og anderledes. Alle mænd er forskellige og har forskellige præferencer til alt. Men måske en overraskelse på en dag som i dag er meget passende. Et par alternative gaveideer, som du måske ikke havde tænkt på kunne være smykker til mænd, billetter til en fodboldkamp (hvor du selvfølgelig selv skal med) eller en playstation. Uanset hvad du er i gavehumør til at give, bliver han glad for, at du overhovedet har tænkt på ham. Glad for, at han er din.

Det vigtigste ved dagen i dag

Det aller vigtigste i dag, er selvfølgelig at vise din mand, at han er din. Du skal vise ham, at du er inderligt forelsket i ham og aldrig nogensinde ønsker at dele dit liv med nogen andre. Vi kender det alle. Der går hurtigt hverdag i den. Man går op og ned ad hinanden dag ud og dag ind, men er ikke altid lige gode til at vise hinanden, hvor meget vi rent faktisk betyder. Vi står op, tager på arbejde, kommer hjem og går i seng. Nogen af os arbejder forskudt og har minimal tid sammen. Man glemmer tit at påskønne hinanden, og det skal der rodes bod på i dag. I dag kan du ikke kysse ham nok, give ham komplimenter nok eller blinke for meget til ham. Han skal vide hvor brandhamrende godt han ser ud og hvor glad du er for ham. Det hele kan synes rosenrødt, men sandheden er, at mænd også påskønner at blive smigret og rost. De elsker opmærksomhed, nøjagtigt som vi kvinder gør. Og hvilken bedre dag at overdynge din mand med opmærksomhed, end på en dag som i dag hvor manden er i fokus?

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *