Hvad vejer en kasse øl? Når du skal transportere øl, er det selvfølgelig vigtigt, at du ved, hvor meget det vejer. Få svaret herunder. Her kan du også læse, hvordan du bedst bærer en ølkasse, og hvor meget øl du må have med hjem fra Tyskland.

Skal du købe en eller flere kasser øl, er det rart at vide, hvor meget sådan en vejer. Dermed kan du nemmere finde ud af, hvor mange du kan have i bilen eller i traileren. En almindelig plastikkasse med flaskeøl vejer omkring 23 kilo. Det kan lyde af meget, men tidligere vejede en kasse øl hele 41 kilo. Kassen var nemlig af træ, og der var 50 øl i den. Det er derfor blevet noget lettere i dag.

Sådan løfter du bedst en ølkasse

Når du skal løfte noget, der vejer mange kilo, er det vigtigt, at du passer på din ryg. Med en tung ølkasse kan du nemt komme til at løfte den forkert, og hvis du er uheldig, skal der faktisk kun et forkert løft til, før du får problemer med ryggen.

Moderne ølkasser er heldigvis skabt, så det er nemt for dig at løfte dem på en forsvarlig vis. Du får derfor noget hjælp til at løfte de 23 kilo. Det er ikke mindst rart for dig, hvis du skal bære mange kasser.

Ved at løfte kassen på den rigtige måde kan du dog skåne din krop bedst muligt. Det gør du ved at stille dig tæt ved ølkassen og bøje i knæ og hofter, når du skal løfte den. Du skal holde ryggen så lige og oprejst som muligt imens. Derefter griber du fat i kassen med begge hænder, løfter i et roligt tempo og lader armene støtte mod kroppen.

Så mange kasser øl må du købe i Tyskland

Mange undersøger vægten på øl, fordi de gerne vil vide, hvor mange øl de kan have med hjem fra Tyskland. Som bekendt er det jo langt billigere at handle dernede end herhjemme i Danmark. Du skal dog være opmærksom på, at du kun må købe øl til eget forbrug, når du er der. Du må altså ikke købe øl til en fest i fodboldklubben, dit arbejde eller lignende.

Det er faktisk ikke kiloene, der afgør, hvor meget øl du må have med hjem fra Tyskland, men antallet af liter. Du må have 110 liter øl med hjem, og overholder du ikke reglerne, kan du risikere at få en stor bøde, hvis du bliver taget af tolderne.

Skal du have andre former for spiritus med hjem, skal du være opmærksom på, at du kun må have:

  • 90 liter bordvin som rødvin, hvidvin og rosevin
  • 800 cigaretter, hvis du har købt dem i Tyskland. Kun 300, hvis du har købt dem i Østeuropa.
  • 10 liter spiritus med en alkoholprocent på 22 eller derover
  • 20 liter hedvin med en alkoholprocent på under 22. Det kan for eksempel være Baileys.

Med de mængder burde der dog også være rigeligt til, at du kan holde en god fest for venner og familie!