/ For mænd / Hvad skal du lave med ungerne i vinterferien?

Hvad skal du lave med ungerne i vinterferien? Vinterferien står for døren. Men hvad skal I dog finde på, når nu I ikke følger alle de andre lemminger og tager på skiferie? E-pressen har et par bud.

Vinterferien står for døren. Men hvad skal I dog finde på, når nu I ikke følger alle de andre lemminger og tager på skiferie? E-pressen har et par bud.
Tager du ikke på skiferie lige som alle de andre, hvad skal du og ungerne så foretage jer i vinterferien.
Benny på februar 10, 2016 - 10:00 am i For mænd

Vinterferien er traditionelt der, hvor folk pakker skiene og de lange underhylere sammen for at tage på skiferie. Hører du ikke til dem, der drager ud på ski, venter der dig en uge med ungerne hjemme fra skole.

Det er oftest en udfordring. Især fordi de jo forventer, at I skal lave et eller andet spændende. Men hvad katten skal du dog finde på – og hvad gør du, hvis du f.eks. ikke kan tage fri i vinterferien eller kun har nogle få fridage.

Giv dem en på oplevereren

Er du tidligt ude, kan du jo f.eks. bestille et oplevelseskort til poderne. Det er de der kort, du kan købe i boghandlen eller nede i supermarkedet. Men det største udvalg og de fedeste oplevelser finder du, hvis du køber det på en af de oplevelsestjenester, der sælger et lignende produkt på nettet.

Her kan du – hvis du bestiller nu – endda få personlige gavekort, hvor du kan sætte navn på gavekortet og skrive en lille besked til modtageren. Det er ganske flot at give som fødselsdags- eller julegave, men det vil helt sikkert også være en populær gave at vågne op til, den dag du har planlagt, at I skal afsted på tur til den valgte event.

Et klatreeventyr

Er ungerne vilde med at klatre eller synes de, at fysiske udfordringer er spændende? Måske har de en lille klatrevæg i institutionen eller på skolen, som de synes er blevet for kedelig.

Så kan du give dem en udfordring af de lidt større hos Blocs & Walls i København. Her får poderne – og du, hvis du tør – en halv times undervisning i grundteknikkerne i klatring på stedets små vægge på op til 5 meters højde, før det går løs på den ægte vare: 15 meter høje klatrevægge!

Det gode ved denne event er, at der er inkluderet 2 eller flere personer i eventen. Så hele familien kan komme ud af klatre for samme pris. Hele herligheden tager 2 timer!

Familie grandprix

En af de lidt dyrere oplevelser er en Gocart tur hos Power Racing i Herlev. Det er en lidt mere pebret oplevelse, men har du råd, kan I holde et helt lille familie grandprix, hvor alle kører mod alle og vinderen bliver udråbt til sidst. Det skal ungerne nok tale om længe efter I har været afsted.

Send ungerne i fængsel

Skal der lidt lærdom og vil du have mulighed for at give ungerne en lang lektie om, at man skal sørge for at holde sig på den rigtige side af loven, så pak bilen og tag hele familien med til det gamle statsfængsel i Horsens. Her finder vi også fængselsmuseet, der bl.a. huser Albertis underbukser og alverdens redskaber, forskellige fanger har forsøgt at bruge til at bryde ud af fængslet med.

Bliver ungerne for umulige på vejen, kan du jo altid bede kustoderne om at smide nøglerne væk, når de først har fået lukket ungerne inde i en isolationscelle.

God vinterferie.

 

 

 

 

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *