/ Bil og Motor / Hvad koster et nyt kørekort?

Hvad koster et nyt kørekort?

Hvad koster et nyt kørekort
Benny på november 5, 2018 - 3:08 pm i Bil og Motor, Forbruger
Rate this post

Hvad koster et nyt kørekort? – Det er meget forskelligt, hvad et nyt kørekort kommer til at koste dig. Det kommer helt an på, om du skal tage det fra bunden, det er generhvervelse, eller om du bare skal have et nyt, fordi du har mistet det, eller det er blevet stjålet.

Det kan være meget svært at klare sig uden et kørekort. Selv hvis du lever inde i byen, kan der være mange steder, hvor det kan være svært for dig at komme hen, hvis du ikke har et kørekort. Det kan for eksempel være hjem til familie og venner, der bor uden for byen. Det kan også være til at køre ungerne til og fra skole, institutioner og fritidsinteresser.

Lige meget om du ikke har fået taget et kørekort endnu, eller om du er nødt til at have et nyt, fordi du har fået det frataget, eller det er blevet stjålet, er det derfor helt naturligt, at du spørger dig selv: Hvad koster et nyt kørekort?

Lovpakke til kørekort kan spare dig for penge

De fleste køreskoler har en grundpakke, som du kan bruge, når du skal tage et kørekort helt fra bunden. Lovpakken dækker over de teori- og kørelektioner, som du skal have i forbindelse med at tage kørekortet. Det er en god ide, at du benytter dig af lovpakken, da den ofte giver dig en lavere pris, end hvis du køber lektionerne hver for sig.

Det er meget forskelligt, hvad lovpakken koster, alt efter hvor du bor henne i landet. Typisk ligger den på et sted mellem 7000 og 10.000 kroner. Der er dog også udgifter udover selve lovpakken som teoribog, ekstra køretimer, lægeattest, førstehjælpskursus og gebyr for at gå til teori- og køreprøve. Derfor bliver et kørekort altid dyrere end selve lovpakken.

Billigere og hurtigere at tage kørekort anden gang

Hvis du er blevet frataget dit kørekort af politiet og skal tage et nyt kort, vil det typisk være både hurtigere og billigere for dig, end hvis du skal tage et helt nyt kørekort. Du kan jo godt køre bil i forvejen. Derfor skal du typisk ikke have så mange køretimer.

Til gengæld skal du igennem et helt teoriforløb igen. Du skal derefter bestå en ny teoriprøve – ellers kan du ikke få dit kørekort igen. Typisk har køreskolerne også en pakke, der indeholder alt det, som du skal igennem for at få dit kørekort igen. Sådan en pakke ligger normalt på mellem 3000 og 5000 kroner.

Mistet eller stjålet kørekort vil ikke ruinere dig

De fleste af os går rundt med kørekortet i pungen, etuiet på mobilen eller et andet sted, hvor vi nemt og hurtigt kan få fat i det. Det er dog også et sted, hvor det nemt kan blive stjålet eller falde ud.

Har du brug for et nyt kørekort, fordi det er blevet stjålet eller mistet, kan du søge om det via borger.dk eller i kommunens borgerservice. Du starter med at få et midlertidigt kørekort, der koster 170 kroner. Derefter får du et nyt kørekort til 280 kroner. Du skal have gyldigt ID og et fotografi med til kørekortet.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *