/ Underholdning / Hvad betyder GG og andre forkortelser?

Hvad betyder GG og andre forkortelser?

Hvad betyder GG
Benny på marts 7, 2019 - 10:36 am i Underholdning
Rate this post

Hvad betyder GG og andre forkortelser? Når du begynder at chatte med andre på nettet, kan der dukke en række udtryk op, som du ikke lige har styr på. Et af dem er for eksempel GG, der alt efter sammenhængen både kan betyde griner og godt spil.

Hvis du ikke er så vant til at chatte på nettet, kan du hurtigt støde på nogle forkortelser, hvor du ikke lige ved, hvad de betyder. Det kan være ret irriterende for dig, at du ikke lige kan gennemskue, hvad personen mener – og det er jo lidt pinligt at skulle spørge midt i en chatsamtale.

Derfor er det en god ide, at du har styr på i hvert fald nogle af de mest normale udtryk, der bruges i forhold til chat. Det er for eksempel udtryk som GG, LMAO, GF og mange andre. Vi kommer med en guide til dem her.

GG kan betyde flere ting

Lige GG er faktisk en lidt besværlig forkortelse at have med at gøre, da den kan betyde flere ting. Du er derfor nødt til at gennemskue ud fra sammenhængen, hvilken betydning forkortelsen har. I en gamersammenhæng betyder GG good game/good going/ gun game. Det har altså noget med jeres spil at gøre.

I andre sammenhænge kan GG dog også betyde griner. Jo flere G’er der er, des mere griner personen, som du skriver med. Det har også betydning, om G’erne er store eller små. Et g betyder et lille grin, mens et G betyder, at vedkommende griner højt.

Forkortelsen GG må ikke forveksles med GGA. Det betyder Gotta Go All. Det er altså en besked, som du kan skrive i en fælleschat, når du er nødt til at gå.

LOL og LMAO er på vej ud

Andre forkortelser, der har at gøre med at grine, er LOL, LMAO, ROFL og ROFLMAO. LOL står for Laughing out loud, altså at grine højt, mens LMAO betyder Laughing my ass off, altså at grine sin røv i laser. ROFL og ROFLMAO er tegn på, at noget er ekstremt sjovt. Det betyder Rolling on the floor laughing og Rolling on the floor laughing my ass of. Altså at rulle rundt på gulvet af grin og at rulle rundt på gulvet og grine sin røv i laser.

Det var tidligere nogle meget brugte forkortelser, når du syntes, at noget var sjovt. I dag er det dog mere almindeligt, at du bruger en smiley, der griner i stedet. Den er hurtigere at sætte ind og har det samme budskab. Fordi LOL og lignende er et lidt ældre udtryk, er det typisk personer over 30 år, der bruger det.

GF og BF er vigtige at have styr på i dating

Hvis du bruger en chat i forbindelse med dating, er det vigtigt, at du har styr på forkortelserne GF og BF. Begge dele kan oversættes til kæreste på dansk, hvor GF er en forkortelse for girlfriend, altså en kvindelige kæreste, mens BF står for boyfriend, altså en mandlig kæreste.

Når du bruger chat i forbindelse med dating, er det også vigtigt, at du kender IMY. Det står for I Miss You, altså jeg savner dig, og er derfor en meget herlig forkortelse at modtage.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *