/ Indland / Hold nytårsforsættet og kom i form!

Hold nytårsforsættet og kom i form! 3 tips til dig, der vil komme godt ind i det nye år

John Andersen på december 30, 2014 - 10:07 pm i Indland
Rate this post

Vi har rundet julen, nytåret står for døren og sammen med CoolHealth.dk har vi lavet denne artikel om nytårsfortsæt! De fleste af os har haft travlt i december med at ordne juleforberedelserne, få afsluttet de sidste hængepartier på jobbet og med at besøge familie og venner fra nær og fjern, og efter det hele er kulmineret i brun sovs og flæskesteg juleaften, melder de moralske tømmermænd sig. Så er det jo godt, at vi her i landet har en tradition for at udfordre os selv med ambitiøse nytårsforsæt om at stoppe med at ryge, skrue ned for de usunde varer, begynde at dyrke motion og andet godt. Det virker som det perfekte tidspunkt at vende et nyt blad i tilværelsen, idet man starter på et nyt kalenderår, man har passeret vintersolhverv og den usunde julemåned er vel overstået.

Men så er der jo lige spørgsmålet om, om det overhovedet bliver til noget… De fleste af os har nok prøvet at lave et nytårsforsæt, som vi kom til at bryde foruroligende hurtigt, og nogle af os bliver tilsyneladende ved med det. For nogen er nytårsforsættet da også gået hen og blevet lidt en joke, men jeg mener nu stadig, at det kan være en god anledning til at ændre sin livstil. Jeg er selv ivrig bruger af fitness-centre og jeg startede tilbage i 2008 – netop på baggrund af et nytårsforsæt! Mine råd er:

  • Gør dit forarbejde!

Dette lyder helt indlysende, men ikke desto mindre er det her, mange fejler. Proper planning prevents poor performance, som man siger. Det vil sige: Gør dig nogle tanker om, hvad du vil med dit nytårsforsæt. Vil du ned i vægt, vil du af med topmaven, vil du opbygge muskler – eller hvad? Det hjælper dig underbevidst med at bevare fokus på dit mål, når du konkretiserer det og researcher emnet. Det er så nemt at bare sige, at ”nu vil man begynde at træne”. Men når du er nede i materien og faktisk undersøger, hvordan og hvorledes du kan gribe det an, så tvinger det dig til at forholde dig til nytårsforsættet som noget konkret, og du lærer samtidigt noget om, hvad du realistisk set kan forvente at opnå. Tænk dig om, før du sætter dig mål, som, du godt selv kan se, bliver utroligt svære at opnå.

  • Sørg så også for at komme i gang!

Man kan forberede sig i en evighed, og de fleste mennesker bliver aldrig ”100% klar”. Når du har researchet lidt om det område, hvor du ønsker at sætte ind med dit nytårsforsæt, og føler, at du har en idé om, hvordan du vil gribe det an, så er det bare med at komme i gang. Det er naturligvis meget individuelt, hvornår man er klar til at gå i gang, men min egen tommelfingerregel er, at når du begynder at investere penge i dit nytårsforsæt, så er du ved at være klar. Det koster ikke noget at læse artikler på nettet, men når du er ude og investere i dyrt løbetøj, proteinpulver, aktivitetsmålere oa, så er det på tide at komme i gang.

  • Skriv ned!

Få for alt i verden ført en log over din egen udvikling. Hvis du vil gerne dig forhåbninger om at få succes, så er det alfa-omega, at du registrerer egne frem- og tilbageskridt! Hvis du eksempelvis ønsker at tabe dig, vil du muligvis opleve, at du ”ikke kommer nogle vegne” før eller siden, og her er det utroligt værdifuldt at have et overordnet overblik over éns udvikling. Jeg selv bruger en analytisk badevægt i forbindelse med min egen træning. Vægten kan vise både vægt, fedtprocent og muskelmasse, og jeg bruger den sammen med en app, så jeg kan gemme talværdier og sætte dem op i grafer. I de tilfælde hvor jeg har følt, at jeg ”sad fast” har det været uvurderligt at kunne se sort på hvidt, hvordan det faktisk er gået.

Så i bund og grund handler det om at forberede sig, at kaste sig ud i det og at sørge for, at man holder fast i det. Det vidste de fleste nok godt, men det hele handler om, hvordan vi kommer dertil. Jeg håber, du kan bruge min forslag!

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *