/ Erhverv & Økonomi / Høj vækst i personlig træning

Høj vækst i personlig træning Personlig træning er et vækstområde i Danmark. Fitness World starter uddannelse

Simon på september 13, 2016 - 3:58 am i Erhverv & Økonomi
Rate this post

Der er for tiden så stor efterspørgsel på personlig træning, at det er svært at følge med. Salget af personlige trænings-sessioner er vokset med 50 % i årets første halvdel sammenlignet med 2015 hos kæden Fitness World, der er dansk, men ejet af en norsk kapitalfond.

I Sverige og Norge har personlig træning været i massiv vækst siden 2007, hvorfor Fitness World anser trenden for at være alt andet end en døgnflue.

Førhen lagde en fitnessinstruktør typisk et program for en kunde, der så selv havde ansvar for at følge det. Skræddersyede øvelser, omlægning til nye kostvaner og motiverende coaching undervejs var elementer, der manglede, men nu kan tilkøbes gennem et forløb hos en personlig træner:

”For mange er det en uoverskuelig opgave at finde hoved og hale i fitnesscenteret. Ved et forløb hos en personlig træner er det muligt at få instruktion, struktur og træning tilpasset den enkeltes specifikke mål og ønsker,” siger Søren Bitsch.

”Det er meget forskelligt, om en person skal finpudses op til et halvmaraton eller har ønske om et massivt vægttab. Nogle har kun brug for hjælp en gang om måneden, mens andre skal holdes til ilden og motiveres tre gange om ugen. Vi afholder derfor altid en konsultation før et forløb, så der kan forventningsafstemmes, og træneren får alle informationer om skader og lignende.”

Visse personlige trænere har også en videreuddannelse som kostvejleder og er derfor i stand til at rådgive klienter vedrørende kost- og vaneændringer ved fx mål omkring vægttab.

Tabte sig over 50 kilo gennem en personlig træner

24-årige Julie Bjerregaard fra Viby er en af de mange danskere, der bruger en personlig træner. Hun vejede 136 kg. i 2015 efter at have haft et slagtilfælde og havde på daværende tidspunkt trænet i fitnesscenter i seks år uden selv at være i stand til at skabe de ønskede resultater. En personlig træner blev vendepunktet for Julie, der i samarbejde med sin træner hidtil har opnået et vægttab på 50 kg.

”Det er virkelig fantastisk. Jeg har været så stor, at jeg ikke har kunnet cykle eller løbe. Jeg kan løbe ture nu, og det elsker jeg bare,” siger Julie, der arbejder som vognmand.

”Hos Fitness World har jeg været rigtig glad for min træner Thomas, da han er fantastisk til at lytte og tilpasse øvelser, så min træning altid er sjov og motiverende. Han er der altid for mig og jeg kan altid ringe, hvis jeg er i tvivl om noget.”

Julies næste mål med træningen er at få bortopereret den løse hud oven på det store vægttab. Operationen kræver et vægttab på yderligere seks kilo, hvilket hun bruger som motivationsfaktor.

Nyheden blev distribueret til os via Supra Medias PR-bureau, der dækker København og omegn.

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *