/ Hus og Have / Haverobotterne klipper græsset for dig

Haverobotterne klipper græsset for dig

robotplæneklipper
John Andersen på februar 7, 2018 - 1:37 pm i Hus og Have
Rate this post

Robotplæneklipperne bliver stadig smartere og mere avancerede. Det betyder at du nu med stor fordel kan udskifte rugbrødsmotoren med en lille robot, der holder græsset fint og kortklippet. Men hvad skal du egentlig gå efter, og hvilke robotplæneklippere er bedst?

I denne artikel bliver du klogere på hvad de forskellige robotplæneklippere kan, hvordan de fungerer og hvilke modeller du skal kigge efter.

Sådan sørger robotten for at klippe hele plænen – hver gang

Når du for første gang parkerer robotten i din have og sætter den igang, kan det meget vel se ud som om den blot kører sporadisk rundt i haven og klipper græsset hist og her. Det er også muligt at den “glemmer” enkelte græstotter i starten, men med tiden bliver klipningen bedre.

De bedste og mest avancerede robotplæneklippere indprenter nemlig med tiden et virtuelt kort over din have, hvorefter den beregner klipperuten og systematisk klipper dit græs så det holdes ensartet lavt overalt. Den klipper også græsset flere gange om ugen, hvilket betyder at det holdes helt lavt og fint.

Robotternes territorium afmærkes typisk ved at nedlægge et kabel langs havens grænse, så robotten via en sensor er i stand til at “mærke” hvor den må klippe til.

Overvejelser inden anskaffelse

Som udgangspunkt bør du altid vælge en af de nyeste robotplæneklippere, af den simple grund at det for tiden går hurtigt med at udvikle nye og bedre modeller. Der er også nogle enkelte faktorer som er vigtige at overveje før køb, og disse kan du læse mere om herunder:

Arbejdsareal og hældning – vælg en model der passer til din græsplæne

Robotplæneklipperne er lavet til en græsplæne i en vis størrelse, og typisk vises “op til” et bestemt areal under produktbeskrivelsen. Vælg derfor en robotplæneklipper der kan klippe et areal lidt større end din græsplæne, så du er sikker på at få medleveret tilstrækkelige meter afgrænsningskabel. Hvis din græsplæne hælder meget op eller ned, er det også en god idé at afmåle hældningerne og undersøge om den ønskede robotplæneklipper er lavet til disse.

rette hældning

Plads – find og opmål et passende sted til ladestationen

En robotplæneklipper ser måske ikke ud af meget på billederne, men med ladestation/ladehus er det er faktisk en stor krabat som kræver masser af plads i haven. Ladestationen må typisk ikke stå for tæt på husmuren eller andre forhindringer, så du skal påregne at bruge forholdsvist meget plads på denne. Opmål derfor på forhånd om der er plads til den ønskede robotplæneklipper i din have, eller om du eventuelt skal forberede en holdeplads til den.

Støjniveau – hold dig gode venner med naboerne

Det er forskelligt hvor meget de enkelte robotplæneklippere støjer, men fælles for dem alle er at de kører i mange timer ad gangen. Vælg derfor en model med et lavt støjniveau, både for din egen skyld men også så du holder dig gode venner med naboerne. Typisk ligger støjniveauet for robotplæneklippere og svinger mellem 60 og 70 decibel, hvilket svarer nogenlunde til en støvsuger.

App-styring – smart eller ej?

De nyeste og mest avancerede robotplæneklippere kan kobles på dit trådløse netværk og/eller kommunikere med din smartphone. Du kan således modtage statusbeskeder direkte på din smartphone når robotplæneklipperen er færdig med at klippe græsplænen, eller hvis der opstår problemer under klipningen.

Funktionen er ikke uundværlig, men for nogen kan den være ganske smart. Bor du eksempelvis i et område som er plaget af indbrud eller har du ofte børn i haven, kan det være rart at have mulighed for at følge robotplæneklipperen og styre den uden du selv skal være i dens nærhed.

Her er de bedste robotplæneklippere

Flere og flere producenter bringer i disse år nye robotplæneklippere til markedet, så det kan være svært at gennemskue hvad du skal kigge efter.

Følger man testresultaterne, peges der dog typisk på enkelte mærker som værende de bedste:

  • Robomow
  • Worx
  • Gardena
  • Bosch

Robomow har med deres RS-serie formået at lave nogen robotplæneklippere, der imponerer i flere uafhængige tests. Kinesiske Worx er desuden i en liga for sig med deres billige robotplæneklippere, der trods prisen er ganske gode til især mindre haver. Gardena og Bosch er som altid det sikre valg, især hvis du ønsker nem adgang til reservedele via dit lokale byggemarked.

I denne artikel får du et overblik over de nyeste testresultater og de bedste robotplæneklippere. Finder du en specifik robotplæneklipper som du ønsker dig, kan du med fordel søge efter dens modelnavn på Google og undersøge hvordan den klarer sig i uafhængige tests og anmeldelser.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *