Vi kender det alle sammen godt – mageligheden og dovenskaben der vinder, ansvarsfølelsen og evnen til handling der taber – og en fornemmelse af utilstrækkelighed, der langsomt sniger sig ind i vores bevidsthed. Jo lettere en aktivitet er blevet, desto mere uoverkommelig kan den ofte virke. Det er en kliché, men en kliché bunder ofte i sandheden. Da vi for over 10.000 år siden agerede som jægere, var der ikke noget der hed, ”det kan jeg ikke lige overskue”. Vi brugte dage på at jagte vores føde eller bygge redskaber til vores overlevelse, og det var af allerhøjeste nødvendighed, at vi var succesfulde i vores foretagender.
Tag kontrol over din tilværelse
Det er ikke for at glorificere ’de gamle dage’, da præmisserne for hverdagens gang har ændret sig markant – og til det bedre. Men det kan være sundt at sætte tingene i relief og aktivt vælge at blive herre over sit eget liv ved simpelthen at tage den aktive handling tilbage som grundforudsætning for sin videre tilværelse. Det betyder selvfølgelig ikke, du skal tage samurai-sværdet frem, som du købte på din charterferie i Japan, og begynde at jage, men at du skal tage kontrollen over din tilværelse, og alt hvad der følger med. Det vil som hovedregel sige at gøre de ting du i første omgang beslutter dig for, og som dine omgivelser kræver af dig.
Funktionæren
Som funktionær er det ofte ikke det fysiske arbejde, der er i højsædet. Således er det ofte med mange af vores mulige handlinger i dag. Lige for funktionæren kunne det for eksempel være i form af at melde sig ind i frie funktionærer A-kasse, hvis enten tiderne eller arbejdspladsen bevirker, at du ikke er helt sikker på din fremtid. For mange bliver fyret uden at være medlem, hvilket meget vel kan vise sig at få katastrofale følger for den enkelte.
Studenten
Som studerende kan det for eksempel være i form af aktivt at tage del i undervisningen. Vi befinder os i den mest privilegerede tidsalder i historien, hvor vi stort set alle sammen, har mulighed for at uddanne os lige inden for det felt, vi finder mest interessant. Alligevel er der mange, som passivt ser til, mens man som gopler i havet bliver kastet rundt i uddannelsessystemet. Det er helt fint ikke at ville uddanne sig og arbejde ufaglært, så længe det er et aktivt valg man tager, og ikke af dovenskab, men af interesse.
Eksempler på tiltag til den aktive handling
Om man er funktionær, studerende eller noget helt tredje, lever vi et liv med et hav af praktikaliteter i vores hverdag og ting vi ofte, med god grund, får skudt i skoene, vi burde gøre. Følgende er et par eksempler på noget, du bør være opmærksom på at handle på.
Vi har som borgere ofte flere rettigheder end vi lige går og tror. Hvis uheldet er ude, og du for eksempel kommer til skade på arbejdet, kan du ved at hyre en erstatningsadvokat i visse tilfælde få en økonomisk dispensation. Alt for mange vælger at ignorere dette, da de finder processen for bureaukratisk og kedsommelig.
Et andet eksempel er håndtering af din økonomi. Ved formuepleje styrker du dit afkast af dine livkvinder ved en meget langsigtet investering. Mange får et alt for lille afkast af deres investering, fordi de simpelthen er for passive i deres håndtering af deres aktiver. Igen vil en meget lille investering af ressourcer højst sandsynlighed resultere i en meget bedre fremtidig situation.
Eksemplerne er utallige. Det er lige fra ovenstående tiltag til meget mere lavpraktiske foranstaltninger såsom at vaske op lige efter man har spist, og sætte sin forskudsopgørelse så du ikke får et skattesmæk. I dagens samfund behøver du ikke at være en stor, stærk jæger for at være en handlingens mand.