/ Rejser / Grej til cykelferien

Grej til cykelferien

Redaktionen2 på september 8, 2018 - 7:44 am i Rejser, Sport, Sports
Rate this post

Der kommer flere og flere cyklister på de danske veje. Både motionscyklister, cyklister på vej til og fra skole eller arbejde, mountainbikere samt dem, der bruger ferien på cykel. Det er ikke sjældent, at man møder folk, som tager på cykelferie lige så ofte, de kan komme til det. Det er en fleksibel og aktiv ferieform, som giver stor frihed til at gøre tingene, som man selv vil og i det tempo, man selv ønsker.

Vi ser her nærmere på nogle af de vigtigste ting, du skal have styr på, hvis du skal på cykelferie i den nærmeste fremtid. Har du allerede været på mange ferier af denne type, får du sikkert ikke megen nyhedsværdi ud af at læse videre. Skal du derimod afsted for første gang, kan du forhåbentligt få mange gavnlige råd med på vejen.

Hjelm

Når man er på cykelferie – og ferie i det hele taget – skal man aldrig undervurdere sikkerheden. Man tager naturligvis ikke afsted på ferie med det mål at få brug for sin cykelhjelm, men ikke desto mindre skal den være i orden. Den skal være sikkerhedsgodkendt, og den skal sidde ordentligt indstillet til dit hoved. Har du en helt ny cykelhjelm i høj kvalitet, men som ikke er spændt ordentlig til, er den ikke meget værd ved et eventuelt styrt.

 

Bukser og handsker

Nu har vi styr på sikkerheden. Det næste er komforten, hvilket er vigtigt, når du skal tilbringe mange timer på din cykel. Du skal først og fremmest have nogle gode cykelbukser med god støtte. Det er de færreste sadler, der er bløde og lækre at sidde på, så derfor hjælper det en hel del, hvis bukserne er det. Den anden del af kroppen, som er i konstant konktakt med cyklen, er hænderne. Derfor skal du naturligvis også have nogle gode cykelhandsker. De mindsker både den irritation, du kan opleve ved konstant at skulle støtte hænderne på styret, men de giver også lidt varme, hvis temperaturen en dag er lidt lav, eller hvis der er vind.

 

Jakke

I samme ombæring skal cykeljakken nævnes. Overkroppen er meget eksponeret for vind og vejr, når man cykler, og hvis det blæser eller regner, er det rigtig vigtigt at have en jakke, som kan afskærme og holde dig varm og tør. Er du det mindste i tvivl om, hvilket tøj du skal cykle i, kan du med fordel gå ind i en cykelforretning og spørge dem til råds. Og hvis de kender til dit rejsemål, kan de også vejlede dig i, hvordan du bedst muligt klæder dig i forhold til vejrforholdene.

 

Lappegrej

En anden ting, som er rigtig vigtig at have med på cykelferie, er lappegrej – og du skal gerne vide, hvordan du rent faktisk bruger det. Vær helt sikker på, at dit grej er opdateret, når du tager afsted hjemmefra, og husk eventuelt at have prøvet at lappe en cykel inden afgang. Dermed er du helt sikker på, at du ved, hvordan man skal gøre.

 

Energi

Ligesom en motor skal have benzin, skal en cyklist også have energi. Om det er i form af mad, snacks, drikkevarer eller energibarer afhænger af dine præferencer og den tur, du skal på. Så længe du sørger for at have noget med, er du godt kørende.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *