/ Hus og Have / Gode råd til hvordan du pynter dit hjem smukt op til jul 

Gode råd til hvordan du pynter dit hjem smukt op til jul 

Redaktionen2 på januar 3, 2019 - 11:05 am i Hus og Have
Rate this post

Går du meget op i boligindretning, kan julen somme tider være en udfordrende tid, da pynten naturligvis skal passe til interiøret. Dog behøver julepynt bestemt ikke være grimt, rødt og hjemmelavet, hvormed det fuldstændig falder uden for det velindrettede og moderne hjem. Der findes nemlig i dag mange forskellige former for julepynt, der både er stemningsfuldt og smukt. Du kan her i artiklen læse mere om, hvordan du kan pynte dit hjem på en smuk måde.

 

Udvælg et tema for et mere simpelt udtryk

Hvis du vil pynte dit hjem smukt op til jul, bør du først og fremmest vælge et tema. Et tema er en god rettesnor, så pynten ikke kommer til at virke alt for rodet, og du vil oftest opnå det bedste resultat, hvis du går efter et mere simpelt udtryk. Har du ikke nogle gode idéer i forhold til at udvælge et tema, kan du for eksempel blot vælge at købe julepynt i et par enkelte farver. Når du pynter op med få, gennemgående farver, vil du med garanti opnå et mere stilfuldt udtryk.

Køb julepynt i farver og materialer der matcher den nuværende indretning

Udover at tænke i tema bør du vælge julepynt i nogle farver og materialer, der passer ind til din nuværende boligindretning. På den måde opnår du nemlig en mere harmonisk sammenhæng mellem pyntet og den stil, der er i dit hjem. For et mere roligt udtryk kan du også overveje at fjerne de pyntegenstande og nipsting, du allerede har til at stå fremme, så der er mere plads til julepynten. Det kan hurtigt komme til at virke som om, at julepynten blot er kastet ind fra højre uden nogen omtanke, da det jo hører julen til, men det kan du undgå ved at gøre det til den primære pyntegenstand i hjemmet.

 

Opnå et mere personligt hjem ved at blande gammelt og nyt pynt

Det er desuden vigtigt, at du ikke er bange for at blande gammel og ny julepynt. Stort set alle danskere har et par kasser til at stå et sted med gammel julepynt, og når du blander gammelt med nyt, skaber du et mere personligt hjem, som også fremstår kreativt. Herudover kan du overveje at sætte pynten sammen i små grupperinger og have det til at stå i eksempelvis vindueskarme eller på et bord. Dette giver et rigtig fint og yndigt udtryk.

 

Pynt juletræet enkelt med levende lys og flotte kugler

Når du skal pynte dit juletræ, kan du med fordel vælge at købe nogle smukke lysestager, da levende og funklende lys skaber en hyggelig julestemning. Det giver således et hyggeligt og varmt skær, når du har levende lys på træet, hvorfor de bestemt hører til i hvilket som helst hjem. Herudover bør du investere i nogle flotte og store julekugler i de rette farver. Som allerede nævnt opnår du et bedre resultat, hvis du holder pynten enkel, og det gælder ligeledes, når det kommer til juletræet. Julekugler og levende lys vil således være nok til at pynte et fint juletræ.

 

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *