/ Forbruger / Første endelige dom om vildledende abonnementsfælde faldt mod Pointshop A/S

Første endelige dom om vildledende abonnementsfælde faldt mod Pointshop A/S Pointshop.dk nu dømt for at snyde deres brugere

Første endelige dom om vildledende abonnementsfælde
John Andersen på november 8, 2014 - 6:53 am i Forbruger
Rate this post

Forbrugerombudsmanden har nu for første gang fået endelig dom i en sag om abonnementsfælder på nettet. Det sker efter, at Vestre Landsret har afvist Pointshop A/S’ anke af byrettens dom, hvor selskabet fik en bøde på 60.000 kroner for vildledende markedsføring.

Første endelige dom om vildledende abonnementsfælde

Første endelige dom om vildledende abonnementsfælde

Sagen mod PointShop er den første om abonnementsfælder på nettet, som er blevet prøvet ved retten.
Vestre Landsret har afvist sagen, efter at Pointshop udeblev fra domsforhandlingen af ankesagen. Efterfølgende har Procesbevillingsnævnet afslået at give Pointshop tilladelse til at kære landsrettens afvisning af sagen til Højesteret. Dermed står byrettens dom fra den 2. maj 2013 ved magt.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2012 PointShop for at overtræde markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring i forbindelse med en kampagne for et gavekort på 200 kroner til Bianco.dk.

Sagen endte i Byretten, som fastslog, at PointShops kampagne var vildledende, fordi:
•kampagnens opbygning kunne give forbrugerne indtryk af, at formålet med kampagnen var at markedsføre skokæden Bianco
•kampagnen kunne give forbrugerne indtryk af, at de fik et gavekort til sko for 5 kroner samt et VIP-medlemskab af PointShop.dk ”kvit og frit”
•oplysningen om, at der var tale om salg af et betalingsabonnement, var placeret allernederst på siden efter en række mindre vigtige oplysninger

Siden årsskiftet har Forbrugerombudsmanden politianmeldt 6 lignende sager, og der er givet bøder i 9 sager om vildledende markedsføring af abonnementer.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger om dommen mod PointShop:

”Jeg er godt tilfreds med, at byretten gav os medhold i, at PointShops kampagne var vildledende, og at vi nu har fået endelig dom i en sag om abonnementsfælder på nettet.”

”Dommen er interessant af flere grunde. Den gør det klart, at et selskab ikke må skjule væsentlige oplysninger for forbrugerne nederst på siden eller sidst i teksten. Og dommen giver os en klar linje for bødeniveauet i sager om abonnementsfælder på nettet.”

”Pointshop er desværre ikke det eneste selskab, som bruger vildledende kneb i markedsføringen af abonnementer. Den form for markedsføring på nettet er derfor blandt mine særlige indsatsområder i år.”

Om PointShops skokampagne

I PointShops kampagne på nettet fremgik det af overskriften:

“HEY SHOE LOVER! FÅ ET GAVEKORT PÅ 200 KR TIL ONLINE SHOPPING!

KUN 5 KR. POINTSHOP TILBYDER ET GAVEKORT TIL BIANCO.DK”

Først nederst på siden efter indtastningsfelterne i kampagnen og i forretningsbetingelserne stod der, at forbrugeren ved at betale 5 kr. med sit kreditkort på kampagnesiden samtidig blev tilmeldt et VIP-abonnement til 270 kr. pr. måned. Det betød, at forbrugeren risikerede ikke at få øje på vilkåret.

Pointshop sælger VIP-abonnementer til hjemmesiden www.pointshop.dk, hvor forbrugerne kan optjene point ved at svare på spørgeskemaer, deltage i konkurrencer og besøge erhvervsdrivendes hjemmesider.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *