/ For mænd / Forkæl hinanden efter jul og nytår

Forkæl hinanden efter jul og nytår December måned er hård – oftest også ved parforholdet. For der er meget, I skal nå og mange planer der skal klappe. Så hvorfor ikke give hinanden en julegave, I kan bruge til at forkæle hinanden med efter den hårde december.

Invitér fruen på spa-ophold og pust nyt liv i parforholdet
Hvad går der af dig, for at lege blød mand et par timer for fruen, hvis det giver point på kontoen?
Benny på december 6, 2015 - 7:34 am i For mænd
Rate this post

Ja, vi ved det godt. Det lyder ikke særlig mandigt at begynde at snakke om spa- eller kurophold. Men inden du skruer blikket for meget fast på den gammeldags slags, hvor man tog 3 uger til et højfjeldshotel i Hartzen eller Schweitz, så taler vi bare om en tur på et par timer eller tre i hjertet af København centrum. Så måske er det alligevel overkommeligt for dig som mand – og helt ærligt, hvad går der af dig, for at lege blød mand et par timer for fruen. Det vil med garanti give point på kontoen til senere ind- eller måske nærmere udløsning.

Romantisk late night

Skal der knald på romantikken og være tid til et ”secret escape” fra hverdagen, hvorfor så ikke booke et romantisk late night ophold hos f.eks. Samadhi Spa. Det er et særdeles luksuriøst spabad, der ligger centralt lige ved Rådhuspladsen i København. Kommer I langvejs fra kan det eventuelt indgå som en del af et weekendophold i København eller være ”forspillet” til en tur i byen eller før I skal hjem på hotellet.

Hele herligheden varer en time og et kvarter. Her får I jeres helt egen, private jacuzzi med tilhørende chokoladefondue og en flaske champagne, samt stedets særlige bodyscrub I kan skrubbe hinanden ind i eller selv lige bruge til at blødgøre huden og gøre den mere følsom over for hinandens berøringer.

I behøver ikke tage badetøj med, for I får jacuzzien helt for jer selv og skal bare huske, at I kun har en time og et kvarter til jeres rådighed – og de kan jo hurtigt gå, når man er i godt selskab med sin eneste ene.

Den helt store omgang

En Romantisk late night koster lidt over en tusse, men du kan naturligvis flotte dig endnu mere og gå all-in med den helt store omgang, der ligefrem kaldes for Sparadise Deluxe. Denne behandling slutter samme sted som den romantiske late night, men forinden har I først fået en gang forfriskende og healende fodbad med efterfølgende vitaminindpakning, en hel times helkropsmassage og nydt en lækker romantisk middag.

Efter middagen ender I så i den private jacuzzi for at indtage desserten og bagefter har I mulighed for at slappe af i stedets lounge, hvis I da ikke har travlt med at komme hjem eller tilbage på hotellet og fortsætte hyggen.

Hele herligheden varer samlet set 4 timer med masser af tid til hinanden og plads til både selvforkælelse og tid til at forkæle hinanden. Så der er ingen tvivl om at efter sådan en sen eftermiddag og tidlig aften, har jeres parforhold fået et boost og I følger jer mere eller mindre som nogen, der har tilbragt 4 timer i – nå ja – paradis.

Prismæssigt skal du gange Late night med cirka 3, men det er småpenge i forhold til, hvad det giver jeres parforhold.

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *