Kalenderen siger forår. Vejret halter efter og følger stadig vinterens mønstre. Danmark er dækket af sne, og temperaturerne ligger under frysepunktet. Vi klaprer tænder og pakker os i lag-på-lag tøj for at holde varmen. Det gør vi i en måned, hvor alt normalt begynder at spire, blomstre og lune. Vi er desværre ikke selv herre over vejrguderne, og det danske klima er ikke altid til at regne med. Hvis du går med en lille drøm om at flygte til et varmere sted, er du ikke alene. Vi er mange, der er træt af sne og slud. Og bare rolig – heldigvis er der en løsning på vores vinterdepressioner. Vi kan stikke af og smutte sydpå!

Mod varmere himmelstrøg

Det er ikke kun Danmark, som har mærket til det kedelige vejr den seneste måned. Store dele af Europa har været ramt af snedække. De sydligere breddegrader er dog ryddet for sne og solen er så småt begyndt at bage over Sydeuropa, som den plejer i marts. Det er et ideelt sted at flygte hen. Her kan du indlogere dig på et hotel, et hostel eller i et sommerhus. Vi har alle forskellige prioriteter; nogen foretrækker hotellivet og andre foretrækker det mere private sommerhus. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det rare ved sommerhuse er dog, at du her i fred og ro kan komme af med din vinterdepression, uden et utal af fremmede skal være tilskuere. Privat sommerhusudlejning kan afhjælpe mange af dine forespørgsler og ønsker. Her kan du vælge og vrage mellem destinationer, hustyper og områder. Der er både billige og dyre sommerhuse, som hver og én har sin helt egen charme. Er du til hygge indenfor foran brændeovnen, er der også masser af sommerhuse i Danmark, som du kan leje. Det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at du har mulighed for at rejse nu og her. I så fald kan du leje et sommerhus til din næste ferie, som du så kan gå og glæde dig til. Glæde og nedtælling til en ferie kan også skabe varme fornemmelser.

Hvor skal jeg hen?

Mulighederne kan synes mange, når man skal beslutte sig for feriedestinationen. Der er et utal af muligheder og uudforskede områder, som venter på at blive besøgt. Hvis ikke du er særlig berejst, er der tre bud på europæiske destinationer, som du kan besøge nu og her. De er alle sammen gode steder at flygte til, når du vil væk fra den danske kulde og tættere på Ækvator.

Italien

Landet, hvor du ikke går ned på kulhydrater. Pasta og pizza er på menuen, og det kan du få serveret morgen, middag og aften. Italien er desuden kendt for sine mange olivenmarker og har mange gode druer. De kan tilpas nydes på flaske under middagssolen eller over aftensmaden. Når man er på ferie, skal man hygge sig og det kan et godt glas vin nemt hjælpe på. Der er mange forskellige områder, man kan besøge i Italien. Man kan vælge at holde ferie i historiske, kulturelle storbyområder. Man kan dog også komme langt ud på landet og blande sig med den lokale befolkning og blende ind i landets smukke omgivelser.

Frankrig

Landet, der er kendt for kærlighed og mode. Det er altid et besøg værd og helt anderledes end Danmark. Der er ligesom i Italien mulighed for både en ferie i landets smukke bakkede landskab såvel som i storbyerne. Franskmændene er ikke særlig gode til engelsk eller i hvert fald ikke meget for at snakke det. Derfor må du her ofte prøve dig frem med fakler og tegnsprog, for at få dit budskab igennem. Det plejer dog at fungere fint. De unge franskmænd, lærer dog også engelsk og dem kan du sagtens kommunikere med.

Spanien

Landet, der er kendt for sine lufttørrede skinker og mange oste. Hvis du drager til det sydligste af Spanien, vil du også ramme den varmeste destination af de tre lande. Her kan du let få sved på panden og kulørte arme, hvis du opholder dig i solen. Særligt under siesta, som er fra 12.00-15.00, hvor middagssolen varmer godt. Her holder de fleste spaniere fri og er hjemme for at spise frokost. Det skal du være obs. på, hvis du har lejet et sommerhus. Det er vigtigt at købe ind før siesta, så ikke du tørster eller sulter i den bagende varme.