Et nyt år venter forude. Et år med udfordringer og oplevelser. Læn dig tilbage i stolen og lad dig føre med på en rejse, ikke en almindelig rejse, men en vinrejse til Italien og Frankrig.

Forestil dig at stå mellem vinrankerne på en mark i Italien. Frem og tilbage i din hånd ruller en lille sort kugle, en lille vindrue med sin helt egen historie. Som en lille kugle af solmoden frugt er druen
hele omdrejningspunktet for fantastiske vinoplevelser. Intet andet sted i verden er fortællingen om vin så overbevisende som i Italien og Frankrig.

Når du tager på vinrejse til disse lande, vil du opleve, hvordan vin udgør en stor del af landets historie og kultur – og har gjort det lige siden den første spirende civilisation.


Druer som sandkorn på en strand

I Italien i dag er antallet af kommercielt dyrkede sorter oppe på 350, mens 3.000 druer stadig venter på at blive katalogiseret. En romersk forfatter, Plinius Den Ældre, bemærkede engang, at Italien har flere slags druer, end der er sandkorn på en strand.

Antallet af vindestinationer er knap så omfattende som sandkorn på en strand. Mange vinhandlere tilbyder spændende vinrejser med fokus på oplevelser og med vinen i centrum. Men der er også mulighed for at drage af sted på egen hånd. Prøv fx. en vinrejse den til italienske støvlehæl, Puglia.

Her vil du opleve en magisk halvø i et uudforsket område. Du bliver smittet af de lokales livsglæde og kan nyde vinen med
udsigt til den historiske by Lecce og skønt, blåt vand. Du vil bemærke, at mange mange vingårde er åbne for turister, men prøv at undgå de gårde, der skilter for meget.


På vinrejse i det franske

I Frankrig kan man på samme måde blive helt overvældet af det enorme udvalg af franske vine. Men giv ikke fortabt, der er helt sikkert vin, der passer til dit behov. Der er otte regioner i Frankrig, som producerer vin.

De har hver især specialiseret sig i fremstilling af vin af en bestemt type og smag. I Alsace vil du opleve, at vinen har en tendens til at minde om de tyske vine som Riesling og de sødere tyske vine. I Burgundiet-regionen vil du opleve bourgognevine, som er produceret på den sorte Pinot Noir-drue, Gamay-druer samt hvide Chardonnay-druer.

Pinot Noir er en af verdens ældste druesorter, og den er vanskelig at dyrke. Men de bedste vine er bløde og fløjlsagtige og har ofte en aroma af kirsebær og eftersmag af kanel og mynte.

Bordeaux er et helt kapitel for sig. Vinene er ofte baseret på druerne Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. De findes især i Medoc distriktet sammen med den sorte Merlot drue.

Der er mange muligheder for at vælge en professionel udbyder af vinrejser som f.eks. Vintur.dk, som drives af en professionel vinentusiast. Vinrejser med Vintur.dk giver dig mulighed for at tage til trøffelfestival i Piemonte, høstfest i Pommard og mulighed for at deltage i den årlige vinhøst på Sicilien!

For Vintur.dk er kærligheden til vin en af drivkræfterne bag vinrejserne. Her fører rejsen dig helt ud i hjørnerne af de lokale vinmarker. Du bliver en del af druefremstillingen, og mens du lytter til bondens anekdoter om egnen, ruller en lille sort kugle frem og tilbage i din hånd. En lille solmoden frugt med sin helt egen historie.

God tur i det nye år!