/ For mænd / Fly foråret i møde med en DJI Inspire 1 drone

Fly foråret i møde med en DJI Inspire 1 drone Vintergækkerne pibler op af jorden og dagene længes. Snart bliver det atter vejr til at tage fat på udendørsaktiviteterne og hvad er vel skønnere end at se forårets komme lidt fra oven med din nye drone. Perfekt til en solskinsdag.

Fly foråret i møde med en DJI Inspire 1 drone
DJI Inspire 1 er en drone til professionelt brug. Den billigste model er prismæssigt til at komme i nærheden af for den passionerede droneflyver.
Benny på februar 22, 2016 - 10:00 am i For mænd

Vi har ganske vist tidligere anmeldt droner her på e-pressen, men en dejlig februar-eftermiddag fik vi lyst til at følge op på, hvad der var sket på området, siden sidst vi kiggede på droner.

Det viste sig, at der faktisk var sket en del og at udvalget af droner var blevet endnu større end sidste gang, vi fik lov til at flyve med dette fantastiske stykke voksenlegetøj. Til alt held var udviklingen gået både til den dyre og den billige ende af skalaen.

Semi- og professionelle droner

Lige som med alt andet, findes der både droner til dem, der vil lege og til dem, der bruger dem professionelt. Sidstnævnte kategori tæller alt lige fra filmfotografer og til landmænd.

I denne kategori er der kommet nogle spændende droner ved navn DJI Inspire, der fås i priser fra 67.000 kroner og nedefter. Alle modeller er udstyret med 4K-kamera og de største modeller kan fjernstyres af hele to piloter på en gang – eller rettere, der er to der kan se med på dronens kamera i fuld HD-kvalitet og skiftes til at styre den.

Det er snedigt. For skal dronen bruges til seriøse formål, ser to par øjne som bekendt mere end et enkelt par. Live feedet kan også sendes til en smartphone, så flere kan følge med.

Det var dog ikke den dyreste model, vi fik lov at prøveflyve hos Dronebutikken.dk, men derimod den billigste DJI Inspire 1 til lige omkring 25.000 kroner. Den kan nøjagtig det samme som den dyre DJI Inspire RAW, bortset fra at den kun kan betjenes med en fjernbetjening og ikke har kamera med mulighed for optagelser i RAW-kvalitet.

Men ellers er funktioner og specifikationer på dronen nøjagtig den samme. Den kan også holde øje med dig via GPS-signalet, så den finder tilbage til dig, selv om du har flyttet dig, siden du sendte den af sted.

Så til den passionerede hobby-droneflyver, landmanden og de fotografer, der kan klare sig uden RAW-kvalitet, er DJI Inspire 1 et godt bud på en drone til seriøse formål. Men skal du levere drone-video til DR eller en biograffilm, skal du nok op i den store PRO-model.

Kunne du også tænke dig en fed droneoplevelse, så køb DJI Inspire 1 her.

 

Blev flyvende med kamera til omkring en tusse

Synes du ikke lige, du har 25.000 til en drone, kan du faktisk blive flyvende for omkring en tusse, hvis du investerer i den lille Micro Drone 2.0. Den er ikke meget større end tobak for en skilling – ja faktisk kan den starte fra og lande på din flade hånd.

Dronen koster i underkanten af 700 kroner og har ikke indbygget kamera. Men for små 500 kroner ekstra kan du købe et kameramodul til den, der dog på ingen måde leverer billeder i samme kvalitet som den langt dyrere DJI-drone.

Men til at starte ud med og lege lidt med er den ganske glimrende – og en Micro Drone 2.0 er bestemt bedre end slet ingen drone.

Køb den mikroskopiske Micro Drone 2.0 hos Dronebutikken.dk.

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *