/ Rejser / Drømmerejsen: 3 perfekte destinationer til en solferie

Drømmerejsen: 3 perfekte destinationer til en solferie

Redaktionen2 på januar 29, 2019 - 9:34 am i Rejser
Rate this post

 

 

Drømmer du om at rejse til de fjerne himmelstrøg? Mange danskere vælger at tage sydpå, når efterårets mørke for alvor bryder frem, og når vinterens sne daler ned fra himlen. Der findes en lang række af spændende og varme destinationer, som kan give kroppen ny energi og overskud til hverdagens travlhed, når ferien er ovre. Hvis d savner lidt inspiration til den næste solferie, kan du sætte dig godt til rette og læse med herunder, hvor tre skønne feriedestinationer præsenteres.

Kreta

Kreta er en klassiker, når det kommer til charterrejser i det tidlige forår og efteråret. Denne populære græske ferieø henvender sig til både store og små sjæle, som alle ønsker en herlig portion sol og ren afslapning. Øen byder på et rigt udvalg af lækre strande, spændende seværdigheder og interessante vandreture i bjergene. Ønsker du at se lange sandstrande dagligt, kan du med fordel kigge nærmere på Kretas nordkyst, hvor blomstrende landskaber og smukke appelsinlunde ligeledes kan nydes. Husk endvidere at opleve hovedbyen Chania. Denne by emmer af handel og byliv og er samtidig indehaver af charmerende og smalle gader fyldt med ægte græsk stemning. Gaderne er desuden pyntet med citron- og appelsintræer samt et væld af blomster, og den smukke venezianske havn fortjener meget opmærksomhed.

Maldiverne

Har du og partneren eller hele familien for alvor lyst til at komme væk fra det danske land og ned til en eksotisk stemning, er Maldiverne et oplagt valg. Dette land, som er beliggende i det Indiske Ocean sydvest for Indien, består af en gruppe atoller, som alle byder på smukke, kridhvide sandstrande. Du vil desuden elske at dykke i det krystalklare vand blandt alverdens spændende koralrev. Maldiverne er nemlig en perfekt destination for dykkere, og der tilbydes undervisning og interessante dykkerudflugter til omkringliggende koralrev, specielle fiskeområder og sunkne skibe. Bliver du træt af de mange svømmeture i det smukke vand, finder du ligeledes en række herlige oplevelser på land. Du kan eksempelvis gå på sightseeing i de lokale områder, hvor spændende moskeer og gamle buddhistiske templer findes i landskabet. Glem heller ikke at besøge byernes lokale markeder, og tag for dig af landets traditionelle retter.

Madeira

Indlæggets sidste bud på en skøn feriedestination er den portugisiske ø Madeira. Øen er blevet mere og mere populær gennem de sidste årtier – og det med god grund. Lige så snart du søger på denne smukke ø, vil du finde utallige billeder med naturskønne vandrestier, kuperet natur og et smukt Atlanterhav. Især øens hovedstad, Funchal, er en populær destination. Denne by, som løbende er blevet renoveret, ligger ved foden af en frodig bjergskråning på øens sydkyst. Størrelsen minder om en mellemstor dansk provinsby, og du vil finde de fleste seværdigheder i bykernen. Oplev endvidere byen til fods, da den klare og rene havluft dermed kan nydes i fulde drag. Har du eller de andre medrejsende samtidig lyst til en omgang shopping, er Funchal kendt for sine hyggelige små butikker samt en lang række af shoppingcentre i nærområdet.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *