/ For mænd / Stilfuld fra inderst til yderst til det vigtige møde

Stilfuld fra inderst til yderst til det vigtige møde Når vi mænd rigtig skal imponere eller virke ekstra troværdige, handler det først og fremmest om attitude og det rigtige tøj. Det gælder, uanset om dem vi skal imponere er kvinder eller andre mænd.

Benny på december 21, 2015 - 7:11 am i For mænd
Rate this post

Du kender det sikkert godt, ikk? Til jobsamtalen, den første date eller det vigtige møde, skal tøjet bare være i orden. Ikke bare det yderste lag, nej fra yderst til inderst – selv om det måske nok er mest vigtigt, når du skal på date. In case you got lucky…

Det samme skal attituden. Ansigtet og sindet skal lægges i de rigtige folder, så du har den rigtige udstråling og siger de rigtige ting. Du gearer om, stiller skarpt og fokuserer mentalt på at give den bedste oplevelse af dig selv og det du er og står for.

Hvad skal du opnå?

Det første du skal tænke over, når du vælger tøj og sindelag til en begivenhed, en aftale eller hvad du nu skal ud til, er, hvad du ønsker at opnå med din tilstedeværelse. Er du bare en af deltagerne i mængden eller ønsker du at skille dig positivt ud – eller er du måske den vigtigste deltager?

Skal du f.eks. til en jobsamtale, kan du vælge to strategier. Enten klæder du dig klassisk og ulasteligt på med et stilsikkert og neutralt tøjvalg. Eller også researcher du stedets dress-code enten ved at spørge nogen, der kender stedet eller gå all-in og tage ud og spionere lidt, når medarbejderne møder ind eller går hjem.

Hvor finder du det rigtige tøj?

Vælger du den første approach med at klæde dig klassisk og ulasteligt på, kan du med fordel gå på jagt efter tøj hos steder, der er kendt for at have en eviggrøn tøjstil på lager. Magasin f.eks. er et godt valg. Her finder du tøj, der kan indikere din stil, uden at det stikker for meget ud.

Vælger du den anden løsning – altså at tage ud og kigge medarbejderne an, når de ankommer eller tager hjem fra arbejdspladsen – sikrer du dig mod de mest katastrofale tøjvalg. For selv om du har været vant til, at jakkesæt var det sikre valg på dit gamle eller nuværende arbejde, kan det være totalt katastrofalt at troppe op i på steder, hvor de går mere casual klædt. I så fald skal du måske hellere kigge efter tøj hos Smartguy.dk eller nogle af de andre webshops.

Tjek dit tøj for uheldige indtryk

Når du så har udvalgt tøjet – alt tøjet – bør du tjekke det for uheldig indtryk. Jeg er f.eks. en gang blevet fravalgt til en jobsamtale, fordi jeg havde fået taget stribede underbukser på inden under et par hvide bukser.

Hvad jeg ikke lige havde tænkt på var, at striberne kunne ses igennem og det havde den kvindelige HR-chef spottet. Gad vide hvor hun havde tankerne henne under hele den jobsamtale? Og hvorfor hun så valgte mig fra?

Så det er nemt at blive valgt fra på grund af uheldige indtryk. Det kan også være farvevalget eller et valg af for ens eller kontrastfyldte farver.

Så lige som du skal lægge ansigtet og sindet i de rigtige folder, skal tøjet også være det!

Knæk og bræk med dit møde!

 

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *