/ Forbruger / Dankortets fremtid

Dankortets fremtid Har Dankortet en fremtid

Har Dankortet en fremtid
John Andersen på oktober 15, 2014 - 7:31 am i Forbruger
Rate this post

Ifølge Berlingske 13. oktober er Dankortet ved at blive kvalt af EU og nedtællingen til dets død gået i gang; i et indlæg skriver Morten Messerschmidt at Europa-Kommissionen har foreslået, at danskerne ikke kan beholde Dankortet i fred

Rygterne om Dankortets død er imidlertid noget overdrevne.

Har Dankortet en fremtid

Har Dankortet en fremtid

Europa-Kommissionen har stillet et forslag om gebyrer for anvendelse af kreditkort, der vil gøre det billigere for forbrugerne at betale for varer og tjenester købt på hele EUs indre marked. Kernen er en forslag til en forordning, der lægger et loft over gebyrer for at bruge kredit- og debitkort på hhv. 0,3% og 0,2% af transaktionen; herved vil omkostningerne ved at gennemføre betalinger blive sænket mærkbart.

I nogle lande findes der nationale kortsystemer som Dankortet i Danmark, der anvender en anden prisstruktur (for eksempel et fast gebyr per transaktion, uanset betalingens størrelse). I de igangværende forhandlinger om Kommissionens forslag er man fuldt opmærksom på situationen I disse medlemslande og arbejder på at finde løsninger. Ingen ønsker at kvæle Dankortet og dets særlige betalingsstruktur.

Europa-Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af forslaget, og heri er der tydeligt gjort opmærksomt på dette forhold – de effektive og velfungerende kortsystemer såsom Dankortet kan udgøre et godt alternativ til de store internationale kortudbydere såsom Visa og Mastercard. Oven i købet vil Kommissionens forslag gøre det lettere for Dankortet at ekspandere internationalt, hvis der skulle være interesse for dette.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *