/ For mænd / Anmeldelse af Braun 7-799 CC barbermaskine

Anmeldelse af Braun 7-799 CC barbermaskine Barbermaskiner bliver mere og mere intelligente og Braun 7-799 CC – ja, det lyder mere som en åben sportsvogn – er en af de meget intelligente af slagsen.

Braun 7-799 CC barbermaskine
Braun 7-799 CC er nok den smarteste barbermaskine vi har haft i hænderne til dato. Med 3 programmer og variabel klippehastighed får du en helt perfekt barbering hver gang!
Benny på september 17, 2015 - 1:39 pm i For mænd, Forbruger
Rate this post

Barbering hører til en af de faste morgenrutiner hos hovedparten af alle mænd på planeten – med mindre man lader skægget gro. Det har været fast rutine siden oldtiden, men redskaberne er blevet væsentlig mere raffinerede, knapt så livsfarlige og er i dag på ingen måde lige så smertefremkaldende, som den halvsløve stenkniv, vores forfædre brugte ved morgentoilettet for nogle tusinde år siden i stenalderen.

Ja, gyser det ikke også i dig, når du tænker på det? Hold da op, hvor er det godt, at vi er født i en tidsalder, hvor teknologien er så fremskreden, som den er på barberområdet i dag.

Computeren flytter ind

For vores dages barbermaskiner – hvis vi ikke er til Gilette – er selvfølgelig udstyret med computerstyring, der sørger for at barberingen foregår hurtigt og helt smertefrit.

Således anvender Braun 7-799 CC en særlig ActiveLift-teknologi, der fanger alle hår – selv dem, der ligger ned – uanset hvor på kroppen de sidder. Den indbyggede computer sørger tilmed for hele tiden at tilpasse klippehastigheden, så den passer til hårets tykkelse. Derved undgår du, at maskinen hiver for hårdt i håret. Det gør nemlig nas af pommeren til.

Samtidig følger hovedet på barbermaskinen selvfølgelig dit ansigts bugtninger og svej – men sådan er det jo på de fleste maskiner i dag.

Tre programmer

Braun 7-799 giver mulighed for at vælge mellem tre forskellige barberingsprogrammer:

  • Ekstra følsom, hvis du har tør, bumset eller på anden måde følsom hud i ansigtet
  • Normal, som bare kører over huden som enhver anden barbermaskine, bortset fra at den tilpasser klippehastigheden til hårets tykkelse
  • Intensiv mode, der kan bruges, hvis du klipper hår andre steder end i ansigtet. Kunne vel også have heddet intim mode…

Umiddelbart virker Ekstra følsom som navnet siger. Maskinen fjerner nænsomt alle hår i krydderen på dig, uden at der går smuler af krydderen – so to speak. Jo, den er faktisk mere skånsomt og det er næsten ikke til at mærke, at maskinen rent faktisk klipper skæghårene af dig.

Normal virker sådan set meget normalt og i forhold til Ekstra følsom kan man godt mærke, at maskinen har lidt flere muskler at spille med. Resultatet er flot, glat og som det skal være – men uden at der kom et af de der pludselige, væmmelige ryk i håret. Det skyldes nok, at maskinen tilpasser klippehastigheden undervejs.

Intensiv mode er god, hvis du skal have klippet de små hår i nakken, der altid vokser frem mellem hver klipning. Det kan nemt blive en øm fornøjelse, især hvis de er blevet lidt halvlange. Men sætter du din Braun 7-799 CC i Intensiv mode, mærker du ikke noget.

Jeg havde ikke lejlighed til at prøve Braun 7-799 CC med Intensiv mode andre steder på kroppen. Så ”korthåret” ønsker jeg ikke at være på de kanter.

Desinficerende oplader

Men maskinen er ikke det eneste, der er avanceret her. Opladerstationen er i en klasse helt for sig selv. Ikke nok med, at den oplader barbermaskinen, den desinficerer den også. Desinficeringen foregår med en alkohol-baseret væske, så der er ingen grimme bakterier, der overlever der. Smart!

En ekstraordinær barberingsoplevelse

Summa summarum giver Braun 7-799 CC dig en god, hurtig og smertefri barbering – tilmed helt bakteriefri. Maskinen kan klart anbefales og er en fornøjelse at bruge. Du kan f.eks. købe Braun 7-799 CC lige her.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *