/ Erhverv & Økonomi / Boligguide: Tre ting du skal tjekke inden du sætter din bolig til salg

Boligguide: Tre ting du skal tjekke inden du sætter din bolig til salg

John Andersen på januar 23, 2017 - 7:51 am i Erhverv & Økonomi, Forbruger

Boligmarkedet i Danmark er brandvarmt. Sidste år købte danskerne boliger for hele 149 milliarder kroner, og festen forventes at fortsætte i 2017. Netop af denne grund er der flere og flere danskere, der overvejer at sætte deres bolig til salg. Men inden man gør dette er det afgørende at tage et kritisk blik på sin bolig og ikke mindst dens fysiske tilstand, hvis man vil have en god pris for sin bolig. Derfor kommer der her i samarbejde med købsmæglerne.dk, en kort guide med tre ting, du bør tjekke, inden du sætter din bolig til salg.

1: Tjek dit fundament for revner og utætheder – og undgå fugtskader

Det første man bør tjekke, særligt hvis man et ældre hus, og gerne vil have en god pris for sin bolig, er sit fundament. I takt med at en bolig bliver ældre er det uundgåeligt, at der opstår slitage og et af de steder, hvor dette kan få store konsekvenser er dit fundament – eller soklen som det også kaldes. Soklen er overgangen mellem husets facade og jordoverfladen. Den er også et af de mest udsatte steder på huset, og derfor kan den nemt få skader. En simpel revne i fundamentet vil øge risikoen for, at du får problemer med både fugt og svamp i din bolig.

Dette ses ofte i kældre, der har problemer med netop skimmelsvamp eller fugt. Heldigvis er det nemt at løse, hvis man er opmærksom. Hvis man gerne vil undgå disse problemer, skal man blot gå en tur rundt om huset og kigge efter, om der skulle være opstået små revner i fundamentet. Hvis man skulle finde små revner er det vigtigt, at få dem fyldt ud, men dette kan man sagtens selv gøre. Det er kun, hvis man finder større revner eller tegn på fugt, at man bør kontakte professionelle fagfolk for at få lavet en screening for fugt eller skimmelsvamp.

2: Tjek dit tag for gamle og slidte tagplader

Et andet sted hvor det er vigtigt at kigge efter, inden man sætter sin bolig til salg, er på sit tag. Ligesom med ens fundament, er ens tag et af de steder, hvor der er størst risiko for at der opstår små skader – særligt hvis huset er gammelt og for nylig har været igennem en lang vinter med masser af sne eller endda en storm, som vi oplevede for nylig med Urd.

Et gammelt tag kan være dyrt at få skiftet, men det kan være endnu dyrere ikke at få det gjort, og når man sælger sin bolig, kommer man stadig til at hæfte for visse skader, blandt andet på taget i op til 90 dage efter at handlen er afsluttet. Derfor er det sund fornuft at tjekke sit tag for løse tagplader og eventuelt få dem erstattet. Her kan man, hvis man har hænderne skruet godt på, vælge at gøre det selv, eller også kan man kontakte professionelle fagfolk, der har det rette udstyr i orden herunder værktøf, stiger og ikke mindst løfteborde, så man slipper for de mange tunge løft.

3: Gå dine døre og vinduer efter i sømmene

En tredje og sidste ting som man bør tjekke efter, inden man sætter sit hus til slag, er sine døre og vinduer. Grunden til dette er, at man kan sænke sin boligs energiniveau markant, hvis man skifter gamle vinduer og døre ud med nye, hvilket kan gøre din bolig mere værd, da man gør den mere energivenlig. En rundspørge fra Bolius viste sidste år, at danskerne vægter energivenlighed som det næst vigtigste parameter efter geografisk placering, når de skal købe en bolig. Derfor vil ens investering kunne tjene sig ind igen nærmest øjeblikkeligt, hvis man vælger at gå sine døre efter i sømmene eller helt at skifte dem ud. De fleste, der har en bolig, der er ældre end 30 år, vil formodentlig finde ud af, at der er mulighed for at forbedre boligens energieffektivitet ved enten at skifte vinduer og døre ud, eller ved at få lavet en ekstra hulmursisolering. Dette kan nedbringe en gennemsnittelig dansk boligs energiforbrug med 50%, og det kommer til at afspejle sig i din boligs salgspris.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *