/ Erhverv & Økonomi / Billige ejendomsmæglere vinder frem

Billige ejendomsmæglere vinder frem TREND: Det danske boligmarked har fået mange billige ejendomsmæglere

Simon på december 11, 2014 - 1:39 pm i Erhverv & Økonomi

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, har ejendomsmæglere et ry for at være nogle dyre sælgere at benytte sig af. Sådan er det bare.

Den opfattelse er der dog stille og roligt ved at blive ændret på, da det efterhånden er begyndt at vrimle frem med billige ejendomsmæglere i Danmark, hvor boligmarkedet kan siges at have været mere konservativt før i tiden.

Hvor mange tidligere betalte op til 70.000-100.000 i salær ifølge en baggrundsartikel på Penge.dk, er der lagt op til prisprutning og konkurrencedygtige priser efter finanskrisen. Omkring 50 % af alle kunder forhandler i forvejen om salæret ifølge en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, så mæglerne har efterhånden fundet ud af, at forbrugerne ikke lader sig snyde.

 

Boligsiden og Boliga skaber nok interesse

Typisk kan man nu komme ned på en pakkepris på f.eks. 40.000 kr. – ganske vist uden de store markedsføringstiltag, men de billige ejendomsmæglere vil typisk have en aftale med Boliga eller Boligsiden.dk om at bringe boligen det sted, hvor flest folk alligevel lægger mærke til den.

Markedet for billige aktører er ikke kortlagt som sådan, men der findes blandt andet ABC Mæglerne på Frederiksberg og det nye firma Nem-Ejendomsmægler.dk. Der er typisk tale om uafhængige mæglere, som tidligere har ejet filialer inden for de store kæder (Nybolig, Home etc.), men haft lyst til at gå selv eller fundet ud af, at det nye billigmarked så mere attraktivt ud. Samt måske endda uopdyrket rent marketingsmæssigt i f.eks. provinsen.

 

Alternativ markedsføring i en krisetid

Boligaviser og lokalaviser med ejendomssider i var det primære udsalgsvindue for mæglerne før finanskrisen, men internettet og en vis sparementalitet har ændret på det med tiden.

Ejendomsmæglerne prøver nye veje af – og finder nye løsninger. ABC Mæglerne ligger på Frederiksberg og har deres helt egen tilgang til sagerne med blandt andet sædeposer til cykler som marketingkanal. De sætter poserne på cykelsadlerne i omegnen, hvor en lejlighed eller et hus er blevet solgt for at mindre borgerne om, hvem der skabte interessen og salget. Metoden virker, men er blot en del af firmaets moderne marketingstrategi.

I dette link kan du læse mere om, hvad en billig ejendomsmægler tager for sine pakkeløsninger med low key-markedsføring. Undersøgelsen omkring prisforhandling kan evt. også tilgås på Forbrug.dk efter behov.

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *