/ / BB-8 – Den perfekte julegave til enhver Star Wars fan

BB-8 – Den perfekte julegave til enhver Star Wars fan

Benny på oktober 22, 2015 - 4:01 am i Ikke-kategoriseret
Rate this post

Da Disney overtog Lucas Film tilbage i 2012, løftede de samtidig sløret for, at de tre sidste af George Lukas oprindelige 9 Star Wars film nu langt om længe skulle produceres. En fortsættelse vi er nogle stykker, der har ventet på og gisnet om i 3 årtier, synes nu endelig at blive til virkelighed.

Men de nye film bliver helt anderledes end det, George Lucas – og hovedparten af os andre – havde forstillet os. For de fleste havde ventet en fortsættelse, hvor Jedi-ordnen blev genskabt under ledelse af Luke og den gamle republik kom på fode igen under ledelse eller med kraftig hjælp fra Leia. Det lå ligesom i kortene – men det nye hold ville det anderledes.

En anderledes historie end vi forventede

For selv om George Lukas var konsulent på det nye manuskript i starten, har de ikke genbrugt nogle af hans oprindelige ideer – alt er vendt på hovedet og instruktøren J.J. Abrams og Lawrence Kasdan, der faktisk også var med til at skrive de sidste to af de oprindelige Star Wars film valgte et helt nyt og overraskende take.

For de gode vandt ikke. Imperiet bestod og nye ledere stod frem, som når man skræller det yderste lag af et løg og erstattede Kejser Palpatine (og hvem siger, at han faktisk døde i slutningen af den sjette film). Så de mellemliggende 30 år har Leia og oprørerne fortsat med at bekæmpe Imperiet – og Luke har været forsvundet en stor del af tiden og har gemt sig Yoda-style på et fjernt sted i galaksen sammen med den gode gamle, forvoksede støvsuger R2-D2.

Så der er vendt op og ned på alt det, vi har gået og forventet os de sidste 30 år og jo mere du tænker over det, jo mere genialt er det take jo. For ellers ville vi nok have set endnu flere kedelige scener fra Senatet, end vi ser i de tre Star Wars-film, hvor vi følger Anakin Skywalkers deroute mod den mørke side.

Nye venner i de nye film

De nye film introducerer en helt ny og meget yngre trio – lige som de oprindelige tre også optræder, 30 år ældre ligesom os andre. Ja, Harrison Ford har sikkert ædt sin Indiana Jones hat, inden han sagde ”Ja” til at spille Han Solo igen – for han har ved utallige lejligheder svoret, at han ikke ville spille den figur igen.

Men ud over den nye trio introducerer de nye film også en ny, sjov robot. Den minder meget om R2-D2, men er mindre og mere mobil. Den hedder BB-8 og er allerede utrolig populær.

Så allerede her to måneder før filmen har premiere, kan du købe din helt egen udgave af BB-8. Den kan fjernstyres via en app og kan en masse spændende tricks. Simpelthen den perfekte julegave til enhver Star Wars fan!

May the force be with us!

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *