/ For mænd / Segboard Balance Airboard test

Segboard Balance Airboard test Du ser dem alle vegne. Snart på fortovet og snart på åbne pladser. Airboards! En slags segway uden styr, der mest af alt ligner et skateboard, der er vendt på tværs og har fået sat et stort hjul i hver ende. Men selv om det mest af alt minder om sjov og ballade, er der en fantastisk transportmiddel gemt i det.

Segboard Balance Airboard
Airboard er et helt fantastisk og miljørigtigt transportmiddel til bykørsel med så lang rækkevidde, at det seriøst kan bruges til transport til og fra arbejde.
Benny på januar 13, 2016 - 8:52 pm i For mænd
Rate this post

Et Airboard eller et Segboard er den store dille. Især blandt unge drenge. Man ser dem overalt i bybilledet på de små sære køretøjer, der styres ved at flytte vægten frem eller tilbage på boardet og kan drejes ved at vippe den modsatte fod i forhold til den retning, du skal dreje i.

Det lyder bare som et sjovt legetøj, men rent faktisk er det også et helt fantastisk og miljørigtigt transportmiddel til bykørsel med så lang rækkevidde, at det seriøst kan bruges til transport til og fra arbejde – eventuelt med tog og bus som mellem-transportmiddel.

Anmeldese af Segboard Balance Airboard

Det satte vi os for at teste og lånte derfor et Segboard Balance Airboard fra Funboards i en uges tid – endda i guld. Med en pris på 3499 kroner ligger det prismæssigt i den midterste del af prisskalaen, men netop her ved Segboards er det vigtigt at du betaler en smule mere. Du kan købe et magen til her.

Det kan køre 20 kilometer på en opladning og er derfor perfekt til turen hjemmefra og hen til den lokale S-togsstation og fra S-togsstationen og til min arbejdsplads. Samlet set er der 5 kilometer, hvor jeg ellers tog bilen om vinteren eller cyklen om sommeren hjemmefra og til stationen hjemmeved og så tog en bus fra stationen i den anden ende og til arbejdet.

Med en rækkevidde på 20 kilometer og en ladetid på kun 2 timer, er der ingen problemer med at nå både ud og hjem fra arbejde hver dag uden at løbe tør. Så kan der lades op hver nat – og for den sags skyld også på arbejdet, hvis du anskaffer dig en ekstra oplader eller gider slæbe opladeren med.

Sådan er det at køre på Airboard

Det er noget af en prøvelse at lære at køre på et Airboard. For selv om Airboardet er rimelig intelligent, er der altså grænser for, hvor langt man kan læne sig frem. Men efter en halv times tid havde jeg både lært at køre frem, tilbage og dreje på den avancerede måde, hvor man vipper fødderne i hver side i hver sin retning. Det gør det muligt stort set at dreje og vende Airboard’et på en tallerken.

Efter at have trænet intensivt en eftermiddag i weekenden, var jeg så fortrolig med at køre på boardet, at jeg tog turen til og fra arbejde om mandagen. Det gik hæderligt og jeg nåede rettidig frem og allerede efter et par dage, kørte det bare for mig.

Færdselsloven omfatter ikke Airboards

Det eneste minus ved Airboardet er, at færdselsloven herhjemme slet ikke kan rumme det. Så pt. er det faktisk forbudt at transportere sig rundt på et Airboard på både fortov og offentlig vej. Problemet er, at der ikke er styr på et Airboard som på en Segway. Den manglende lovgivning valgte jeg dog at blæse på, og selv om jeg mødte en betjent eller to næsten dagligt på stationen inde i byen, blev jeg ikke stoppet.

Efter sigende er det da også kun et spørgsmål om tid, inden Airboards bliver omfattet af færdselsloven. Trafik- og Byggestyrelsen har i hvert fald igangsat en undersøgelse, der skal se nærmere på området.

Så efter en uge på Airboard er jeg klar til at gå all in. Det er måske nok ikke optimalt om vinteren og på en regnvejrsdag, men om sommeren skal det i hvert fald nydes to the max.

Vil du vide mere om airboards og segboards, så læs vores store guide her.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *