/ Hus og Have / 3 bakteriehøjborge i dit hjem

3 bakteriehøjborge i dit hjem Husk at gøre rent på disse steder du ikke kendte til

John Andersen på maj 16, 2015 - 8:13 am i Hus og Have
Rate this post

Der er langt flere steder end toilettet, som indeholder utrolige bakterier, og som alt for sjældent bliver gjort rent. E-Pressen har snakket med rengøringseksperten Morten Rosenby fra Gentofte Rengøring, der er ekspert i privat rengøring om de blinde punkter i hjemmet:

“Der er en række bakteribefængte områder i hjemmet, der kan være rigtig skadelige for helbredet. Toilettet har de fleste mennesker efterhånden godt styr på, men faktisk toilettet ikke den største bakteriebombe i hjemmet.”

E-Pressen har taget et kig på 3 af disse områder, og spurgt Morten Rosenby om rengøringsråd:

Den rigtig slemme: Køkkenvasken

køkkenvask rengøringTroede du at toilettet var fyldt med bakterier og den store synder i hjemmet, så tro om. I følge NSF International, der laver undersøgelser af folkesundhed, så er en ikke rengjort køkkenvask langt mere bakterieramt end et offentligt toilet. Arbejdet med mad er  også et arbejde med produkter, der nemt går i forrødnelse, og det er det rene Mekka for bakterier.

Køkkenvasken rengøringsråd:

Vasken skal skrubbes så den skinner 2-3 gange om ugen. Særligt sommeren, hvor varmen er bakteriernes medspiller skal vasken skrubbes og renses ekstra mange gange. En gennemskylning af vasken med kogende vand er også en god ide – gerne en gang om ugen.

 

kaffemaskine rengøringDen hemmelige: Kaffemaskinen

En kaffemaskine betragter de fleste som dagens første redning, der laver kaffen. Hvordan kan noget ondt komme ud af kaffemaskinen? Dampen og det fugtige miljø omkring kaffemaskinen er det ideelle vækstmiljø for bakterier.

Kaffemaskine rengøringsråd:

En god omgang eddike kan gøre underværker. Fyld vandbeholderen og lad den stå i 40 minutter. Derefter lader du den køre igennem som du normalt gør, når du laver kaffe. Derefter skal du huske at køre kaffemaskinen igennem med vand 3-4 gange, så du får eddiken helt ud af maskinen. Kaffe kan laves på mange delikate måder, men kaffe med eddikesmag er IKKE en delikatesse. Hvor ofte skal en kaffemaskine renses? Som udgangspunkt når du har lavet 50-60 kander, så er det tid til en ny tur, men hvis kaffemaskinen kører i døgndrift, så kan du godt lade den køre op til 60 kander, mens hvis du sjældent laver kaffe, så kan det godt være du skal sige minimum hver 2. måned, hvis ovenstående “kande” regel ikke virker.

Den svære: Tæpper

tæppe rengøringTæpper giver et bestemt udtryk, er blødere at gå på, absorberer lyd og der er rigtig mange fordele ved tæpper. Desværre er tæpperne også bakteriernes fristed. Uanset hvor god du er til at støvsuge, så kommer du ikke til bunds i tæppet, og det gør tæppernes verden til et stort slaraffenland for bakterier, og det kan i bund og grund være alle bakterier, der lander i dine tæpper fra mennesker, dyr, pollen, mad og så videre. Der kan være langt over 100.000 bakterier per kvadratmeter og i visse tilfælde over 200.000 bakterier.

Tæpper rengøringsråd:

Vi ville gerne have givet dig 3 lyntips til hvordan du gør dine tæpper bakteriefri. Det eksisterer desværre ikke. Morten Rosenby anbefaling er, at hver 18. måned så skal du sende dine tæpper til tæpperensning. Nogle steder i småbørnsfamilier og familier med dyr, så kan det være hensigtsmæssigt at sende tæpperne til tæpperensning hver 12. måned.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *